….men de er jo strikket?

Ja, den er god nok. I en hel del af den tid, hvor I ikke har hørt fra mig herinde, har jeg øvet mig i at strikke. Jeg lærte det som barn, men jeg har aldrig rigtig dyrket det på samme måde som hækling. Jeg ved ikke hvorfor, det var nok mest af alt et tilfælde, at det var en hæklenål, der lå nærmest, da jeg fik lyst til at gøre noget ved mine kreative længsler for nogle år siden. Men nu meldte lysten til at inkludere strik sig, og den slags lyster skal man lytte til.

Som jeg nævnte i mit sidste indlæg, barsler jeg med idéen om en webshop med opskrifter, så jeg har arbejdet på nogle modeller, der kan bo i min butik. Og der kommer til at være en blanding af strik og hækling på hylderne.

Aurora2

Nederdelene her, som er opkaldt efter mine niecer, Aurora og Brynja, er de første af tre strikkede modeller, som jeg vil dele med jer på bloggen til at starte med. Den sidste er en vest, som I får lov at se senere.

Brynja

Til at starte med gik det langsomt med strikkeriet. Både fordi jeg skulle lære mig selv alle teknikkerne og fordi jeg kom til at sidde med tungen ud af munden og skuldrene helt oppe under ørerne i koncentration – og den slags giver det ondeste hold i nakken. Nu går det lidt bedre – jeg har fået en smule tempo på efter at have øvet i nogle måneder, og skuldrene er kommet ned i et fornuftigt luftlag igen.

Det er en fornøjelse at kunne vælge mellem to discipliner, når jeg skal i gang med et nyt projekt – jeg elsker stadig hækling, men der er nogle andre muligheder i strik, som jeg er glad for at have til rådighed. Strik egner sig ofte bedre til let beklædning, da hækling hurtigt bliver tungt. Til gengæld er hækling fantastisk til kortærmede bluser, veste og tæpper, hvis man har tålmodighed til den slags (og det har jeg sjældent).

I vil derfor fremover kunne finde en blanding af strik og hækling på bloggen – lidt til enhver smag 🙂

Reklamer

2 replies »

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s