Pufpude

Det er længe siden, jeg sidst har været aktiv på bloggen, men nu er jeg tilbage, og med mig har jeg en pude. En hæklet sag til vores nye sofa, som vi ganske vist ikke har endnu, men som snart kommer herhjem.

image

Sofaen er købt i forbindelse med at vores lejlighed ENDELIG er blevet fri for håndværkere. Overetagen er færdig, og vi kan senere i denne uge rykke vores soveværelse op, der hvor vi vil have det, og dermed frigøre vores dagligstue. MiniMinken kan også få sit eget værelse, og det glæder jeg mig også helt vildt til at indrette, selvom der nok går en del tid, før han rigtig får glæde af det.

image

Han er i øvrigt stadig helt vildt dejlig. Fem måneder gammel nu, med runde kinder og et grin, der kan smelte selv de koldeste vinterhjerter. Han er ikke helt forstående over for sin mors garnhobby, men der bliver da tid til lidt sysleri i krogene her og der. Puden var et dejlig simpelt projekt, som ikke krævede for mange timer – andre projekter, for eksempel en sweater, jeg er ved at strikke, må vente lidt. Der bliver arbejdet lidt på den i ny og næ, men den må oftest vige for simplere projekter, som jeg lettere kan lægge fra mig, når den unge herre gerne vil lege (og det vil han heldigvis gerne det meste af tiden).

image

Det er også derfor, der fortsat er lidt stille her på siden. Jeg har på ingen måde opgivet mine opskrifter – jeg har mange ideer i hovedet, som jeg gerne vil realisere – men de vil nok fortsat komme lidt sjældnere end tidligere. Ihvertfald lidt endnu.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s