Vintersjæl

For nogle dage siden havde jeg besøg af min mor, som havde taget turen hele vejen fra smilets by. Det var egentlig bare aftalen, at hun skulle komme til morgenmad og se både maven og lejligheden, som stod helt tom, sidst hun var her. Men tiden flyver, når man er i godt selskab, og vi endte med at bruge hele dagen på at gå ture, drikke te og snakke om livet, kun afbrudt af et par ihærdige forsøg på med små skub og opdragende mormor-ord at forsøge at lokke MiniMinken til at stige ud af sit ni måneder lange karbad.

DSC_1155

Jeg kunne desværre ikke nå at levere en baby imens hun var her, men til gengæld fik jeg lov til at vise en anden ny kreation, nemlig denne sjælevarmer, som jeg hæklede færdig dagen inden hun kom. Den sidder helt elendigt på mig, men jeg synes, at den er rigtig fin på hende. Måske er det fordi hun ikke har en kæmpe badebold under blusen – måske er det fordi hun er min mor, og jeg frygtelig godt kan lide hende.

DSC_1166

Mønsteret er hjemmelavet, men inspireret af intet mindre end en lysedug, som jeg har set et billede af i et gammelt hækleblad fra 90’erne. Det krævede en del kreativ omtænkning, men efter en god snes optrevlinger lykkedes det at få styr på den. Ideen med mønsteret er, at det skal ligne en stor julestjerne med fire blade på forsiden og fire på bagsiden, omringet af en række små julestjerner, der ligger langs kanten. Jeg er ikke helt sikker på, hvor godt det er lykkedes, men jeg kan nu meget godt lide resultatet ligemeget hvad – julestjerner eller ej.

DSC_1167

DSC_1160

DSC_1157

DSC_1163

Reklamer

3 replies »

  1. Hej 😀

    Sikke en fantastisk sjælevarmer! For en som elsker jul og julestjerner er det en hel drøm! 😀
    Er der mulighed for at du vil sælge opskriften på det?
    Jeg ville elske at lave den!

    På forhånd tak for svar

    Venlig hilsen
    Jacqueline

    Like

    • Hej Jacqueline

      Tusind tak for rosen, det varmer 😀 Jeg har desværre ikke udarbejdet en opskrift på sjælevarmeren, selvom det egentlig var min mening, da jeg hæklede den. Jeg er pt på barsel, så tiden er lidt knap, men jeg vil gerne sætte med ned og se på det ved lejlighed – jeg har stadig mine noter liggende. Så hvis du vil have lidt tålmodighed med mig, skal jeg prøve om det ikke kan lade sig gøre 🙂

      Vh Marie

      Like

      • Hej Marie

        Tillykke med baby 😀

        Og det ville være helt fantastisk hvis du kunne lave en opskrift – bare når du får tiden til det!
        Jeg følger tråden her med mail, så hvis du har mulighed for det, må du meget gerne skrive her, hvis du engang får det lavet – så får jeg jo en mail 😀
        Men ellers følger jeg også med på bloggen, for du har dælme mange lækre opskrifter!! Er vild med din Astrid-trøje!! Så den på en hækleside og var helt solgt! 😀

        Tusind tak for hurtig svar! 😀
        Det er bestemt ikke alle steder man oplever det 🙂

        Mange hilsner herfra 🙂

        Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s