Opskrift: Badass Baby

Det nyeste babydesign, Badass Baby, har nu fået en opskrift, som er testhæklet og godkendt nok gange til at jeg tør fremvise den med slet skjult stolthed. Trøjen hækles i ét stykke og passer til en baby på omkring 9 mdr eller 1,5 år. Nedenfor finder du opskriften, og lidt flere billeder af trøjen i forskellige farver. God fornøjelse med hæklingen – jeg vil rigtig gerne se billeder af resultatet, og hvis du har spørgsmål undervejs, er det bare at sige til. Hvis du lægger billeder på Instagram, må du meget gerne mærke dem med #garnituren og #badassbaby.

DSC_1061

Materialer

Garn: Drops Baby Merino (4ply, 50g, 175m) i 2 farver. Str 9 mdr bruger 2 nøgler ’19 – Grey’ (farve 1) og 1 nøgle ’20 – Dark Grey’ (farve 2). Str 1,5 år bruger 3 nøgler i farve 1 og 1 nøgle i farve 2.
Nål: 3,5mm

Hæklefasthed

12 rækker a 23 stm måler 10x10cm. Bliver din prøve større, skal du gå en nålstørrelse ned. Bliver din prøve mindre, skal du en nålstørrelse op. Passer hæklefastheden, bliver det færdige resultat 22,5/29cm bredt og 28,5/34cm langt i str 9 mdr/1,5 år.

Termer og vejledning

Luftmaske (lm)
Fastmaske (fm)
Stangmaske (stm)
Farve 1 (f-1)
Farve 2 (f-2)

Du skal foretage usynligt farveskift, når du veksler mellem de to farver. Usynligt farveskift opnås ved at skifte garnfarve, når du slår garnet om for sidste gang i en stm, lige inden den nye farve skal i brug. Du kan frit vælge mellem at bryde garnet ved farveskift eller føre farve 1 med, når du hækler i farve 2. På modellen er garnet ført med.

OPSKRIFT, str 9 mdr

Cardigan

Start: Slå 74 lm op med f-1 + 1 løs lm til at vende
Rk 1: 15 stm (start med 2. lm fra nålen), 2 lm, 10 stm, 2 lm, 24 stm, 2 lm, 10 stm, 2 lm, 15 stm, 1 løs lm, vend (i alt 74 stm og 9 lm)
Rk 2-11: Der hækles 1 stm i hver stm, og i hvert hjørne med 2 lm hækles 1 stm + 2 lm + 1 st, således at der i hver række forøges med 8 stm. Hver række afsluttes med 1 løs lm til at vende
Rk 12: 25 stm, 1 stm + 2 lm + 1 stm i hjørnet, 30 stm, 1 stm + 2 lm + 1 stm i hjørnet, 12 stm, skift til f-2, 20 stm, skift til f-1, 12 stm, 1 stm + 2 lm + 1 stm i hjørnet, 30 stm, 1 stm + 2 lm + 1 stm i hjørnet, 25 stm, 1 løs lm, vend
Rk 13: 26 stm, 1 stm + 2 lm + 1 stm i hjørnet, 32 stm, 1 stm + 2 lm + 1 stm i hjørnet, 13 stm, skift til f-2, 20 stm, skift til f-1, 13 stm, 1 stm + 2 lm + 1 stm i hjørnet, 32 stm, 1 st + 2 lm + 1 stm i hjørnet, 26 stm, 1 løs lm, vend
Rk 14: 27 stm, 1 stm i hjørnet, spring hele næste langside over, 1 stm i næste hjørne, 10 stm, skift til f-2, 28 stm, skift til f-1, 10 stm, 1 stm i hjørnet, spring hele næste langside over, 1 stm i næste hjørne, 27 stm, 1 løs lm, vend (i alt 106 stm)
Rk 15: 39 stm, skift til f-2, 28 stm, skift til f-1, 39 stm, 1 løs lm, vend
Rk 16-17: 35 stm, skift til f-2, 36 stm, skift til f-1, 35 stm, 1 løs lm, vend
Rk 18-19: 35 stm, skift til f-2, 4 stm, skift til f-1, 8 stm, skift til f-2, 12 stm, skift til f-1, 8 stm, skift til f-2, 4 stm, skift til f-1, 35 stm, 1 løs lm, vend
Rk 20-21: 35 stm, skift til f-2, 4 stm, skift til f-1, 12 stm, skift til f-2, 4 stm, skift til f-1, 12 stm, skift til f-2, 4 stm, skift til f-1, 35 stm, 1 løs lm, vend
Rk: 22-23: 35 stm, skift til f-2, 36 stm, skift til f-1, 35 stm, 1 løs lm, vend
Rk 24-25: 39 stm, skift til f-2, 12 stm, skift til f-1, 4 stm, skift til f-2, 12 stm, skift til f-1, 39 stm, 1 løs lm, vend
Rk 26-27: 43 stm, skift til f-2, 20 stm, skift til f-1, 43 stm, 1 løs lm, vend
Rk 28-29: 43 stm, skift til f-2, 4 stm, skift til f-1, 4 stm, skift til f-2, 4 stm, skift til f-1, 4 stm, skift til f-2, 4 stm, skift til f-1, 43 stm, 1 løs lm, vend
Rk 30-33: 106 stm, 1 løs lm, vend
Rk 34: 106 stm, hæft alle ender

Kant med knaphuller

Arbejd med ydersiden vendt mod kroppen. Start i nederste hjørne af trøjens højre forside. Lav med farve 2: 2 fm i siden af de første 25 stm, 8 lm (ikke for løse), 2 fm i siden på hver af de næste 6 stm, 8 lm (ikke for løse), 2 fm i siden af hver af de næste 3 stm, hæft enderne. To knapper med en diameter på 2cm fæstnes på den modsatte side, i samme rækker som de to lm-kæder.

Lomme

Start: Slå 10 lm op med f-2 + 1 lm til at vende
Rk 1: 10 fm (start i 2. lm fra nålen), 1 lm, vend
Rk 2: 2 fm i første fm, 8 fm, 2 fm i sidste fm (i alt 12 fm), 1 lm, vend
Rk 3: 2 fm i første fm, 10 fm, 2 fm i sidste fm (i alt 14 fm) 1 lm, vend
Rk 4-12: 14 fm, 1 lm, vend
Rk 13: 14 fm, bryd garnet langt fra nålen og brug enden til at sy lommen fast på cardiganen – hæft dog først enden fra starten af lommen, så den ikke kommer i vejen

OPSKRIFT, str 1,5 år

Cardigan

Start: Slå 106 lm op med f-1 + 1 løs lm til at vende
Rk 1: 21 stm (start med 2. lm fra nålen), 2 lm, 15 stm, 2 lm, 34 stm, 2 lm, 15 stm, 2 lm, 21 stm, 1 løs lm, vend (i alt 106 stm og 9 lm)
Rk 2-13: Der hækles 1 stm i hver stm, og i hvert hjørne med 2 lm hækles 1 stm + 2 lm + 1 st, således at der i hver række forøges med 8 stm. Hver række afsluttes med 1 løs lm til at vende
Rk 14: 33 stm, 1 stm + 2 lm + 1 stm i hjørnet, 41 stm, 1 stm + 2 lm + 1 stm i hjørnet, 20 stm, skift til f-2, 20 stm, skift til f-1, 20 stm, 1 stm + 2 lm + 1 stm i hjørnet, 41 stm, 1 stm + 2 lm + 1 stm i hjørnet, 33 stm, 1 løs lm, vend
Rk 15: 34 stm, 1 stm + 2 lm + 1 stm i hjørnet, 43 stm, 1 stm + 2 lm + 1 stm i hjørnet, 21 stm, skift til f-2, 20 stm, skift til f-1, 21 stm, 1 stm + 2 lm + 1 stm i hjørnet, 43 stm, 1 st + 2 lm + 1 stm i hjørnet, 34 stm, 1 løs lm, vend
Rk 16: 35 stm, 1 stm i hjørnet, spring hele næste langside over, 1 stm i næste hjørne, 18 stm, skift til f-2, 28 stm, skift til f-1, 18 stm, 1 stm i hjørnet, spring hele næste langside over, 1 stm i næste hjørne, 35 stm, 1 løs lm, vend (i alt 138 stm)
Rk 17: 55 stm, skift til f-2, 28 stm, skift til f-1, 55 stm, 1 løs lm, vend
Rk 18-19: 51 stm, skift til f-2, 36 stm, skift til f-1, 51 stm, 1 løs lm, vend
Rk 20-21: 51 stm, skift til f-2, 4 stm, skift til f-1, 8 stm, skift til f-2, 12 stm, skift til f-1, 8 stm, skift til f-2, 4 stm, skift til f-1, 51 stm, 1 løs lm, vend
Rk 22-23: 51 stm, skift til f-2, 4 stm, skift til f-1, 12 stm, skift til f-2, 4 stm, skift til f-1, 12 stm, skift til f-2, 4 stm, skift til f-1, 51 stm, 1 løs lm, vend
Rk: 24-25: 51 stm, skift til f-2, 36 stm, skift til f-1, 51 stm, 1 løs lm, vend
Rk 26-27: 55 stm, skift til f-2, 12 stm, skift til f-1, 4 stm, skift til f-2, 12 stm, skift til f-1, 55 stm, 1 løs lm, vend
Rk 28-29: 59 stm, skift til f-2, 20 stm, skift til f-1, 59 stm, 1 løs lm, vend
Rk 30-31: 59 stm, skift til f-2, 4 stm, skift til f-1, 4 stm, skift til f-2, 4 stm, skift til f-1, 4 stm, skift til f-2, 4 stm, skift til f-1, 59 stm, 1 løs lm, vend
Rk 32-39: 138 stm, 1 løs lm, vend
Rk 40: 138 stm, hæft alle ender

Kant med knaphuller

Arbejd med ydersiden vendt mod kroppen. Start i nederste hjørne af trøjens højre forside. Lav med farve 2: 2 fm i siden af de første 31 stm, 8 lm (ikke for løse), 2 fm i siden på hver af de næste 6 stm, 8 lm (ikke for løse), 2 fm i siden af hver af de næste 3 stm, hæft enderne. To knapper med en diameter på 2cm fæstnes på den modsatte side, i samme rækker som de to lm-kæder.

Lomme

Start: Slå 10 lm op med f-2 + 1 lm til at vende
Rk 1: 10 fm (start i 2. lm fra nålen), 1 lm, vend
Rk 2: 2 fm i første fm, 8 fm, 2 fm i sidste fm (i alt 12 fm), 1 lm, vend
Rk 3: 2 fm i første fm, 10 fm, 2 fm i sidste fm (i alt 14 fm) 1 lm, vend
Rk 4-12: 14 fm, 1 lm, vend
Rk 13: 14 fm, bryd garnet langt fra nålen og brug enden til at sy lommen fast på cardiganen – hæft dog først enden fra starten af lommen, så den ikke kommer i vejen

Bemærk: Opskriften er udelukkende til privat brug. Du må ikke sælge hverken opskriften eller det færdige produkt.

DSC_1058

DSC_1051

DSC_1057

Versionerne herunder er lavet af andre hæklere, som har været så venlige at give mig lov til at bruge deres billeder. Jeg synes det fungerer fantastisk med de valgte farvekombinationer – jeg overvejer meget kraftigt at lave en ekstra til MiniMinken, så han kan få lidt flere farver i sin garderobe. Den kunne evt få lange ærmer, så den kan bruges som en lidt varmere trøje til kølige dage.

image image[1]

11046168_10207065449811688_8335892329174324330_n

Stinna-Emilie

Reklamer

12 replies »

  1. Tak fordi du har lagt den fine trøje til gratis benyttelse. Den er bare så sød. Jeg kender en lille trunte som jeg vil hækle den til. Hvor meget garn bruger du til str 1,5 år?

    Like

    • Hej Kirsten

      Jeg er glad for at du kan lide trøjen, og jeg håber, at den vil bringe glæde, når du er færdig med den 🙂
      Str 1,5 år bruger 3 nøgler af farve 1 og 1 nøgle af farve 2. God fornøjelse!

      /Marie

      Like

  2. Fantastisk opskrift, ! Dejlig let, godt skrevet- flot arbejde du har lavet med denne opskrift 🙂 min lille pige-fis på 1,5 drøner rundt i hendes med glæde!

    Like

  3. Hvor er den bare sej! Fedt at du deler den👍
    Jeg vil kaste mig ud at prøve at lave den. Men hvad mener du med f1 eller f2? Er stadig lidt begynder hækler😊
    Mange hilsner
    Stine

    Like

    • Hej Stine

      Fedt at du har mod på den, selvom du er begynder – jeg håber, at det kommer til at gå glat, og ellers er du velkommen til at spørge undervejs 🙂

      F1 og f2 henviser til de to forskellige farver, der hækles med. F1 er grundfarven og f2 er dødningehovedet og detaljerne på forsiden.

      God hæklelyst!

      Vh Marie

      Like

  4. Hey 🙂

    Det er en lækker opskrift men jeg har et lille problem… Hvis jeg regner rigtig mangler jeg en række når jeg har lavet række 13? Har kun 32 stangmasker og kan virkelig ikke regne mig frem til andet resultat??? Ved du hvad der kan være gået galt? (1,5 år)

    Like

    • Hej Kirstine

      Jeg er ked af, at jeg har ladet dig vente så længe på svar! Jeg håber ikke, at du har givet helt op i mellemtiden. Jeg har set på opskriften nu, og jeg tror, at du har ret i, at der er en fejl i mønsteret. Jeg har rettet til, så der i stedet for 20 er 21 masker i første række – det burde løse det. Mange tak fordi du gjorde opmærksom på fejlen 🙂

      Kh Marie

      Like

    • Hej Nivi
      Hvor er jeg glad for, at du kan lide den 😀 Jeg tror godt, at den kan skaleres op til fire år uden den store hovedpine, men jeg har ikke selv forsøgt. Mine umiddelbare tanker er, at dødningehovedet skal op i størrelse. Jeg ville nok forsøge at forøge med to masker og en række for hvert mønsterpunkt – altså, i stedet for 2 stm i en række, ville jeg lave 4 stm i to rækker (håber, det giver mening). Pasformen tør jeg ikke gætte på hvordan man bedst rammer i en større størrelse. Der må du nok prøve dig frem.. eller vente til jeg en dag får taget mig tid til at udvide størrelsesudvalget 😉

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s