Opskrift: Femkantskappen

Med hjælp fra et par venlige testhæklere har jeg lavet et mønster til femkantskappen. Nedenfor kan du finde en vejledning til arbejdet og opskriften med både tekst og diagrammer. Send endelig billeder af det færdige produkt, og har du spørgsmål undervejs, står jeg gerne til rådighed. Hvis du lægger billeder på Instagram, må du meget gerne mærke dem med #garnituren og #femkantskappen. Flere billeder af kappen kan ses her.

DSC_0974.1

Vejledning:
Kappen består af fem trapetzer og seks samlestriber, der sættes sammen som vist nedenfor. Afslutningsvis hækles kraven og bindesnorene, der afrundes med kvaster. Opskriften med ærmer passer op til str 40 – ønskes en større størrelse kan man blot forskyde sammensyningen af ærmerne lidt, så stykket på ryggen bliver bredere – der er en del forside at tage af, så opskriften behøver ikke forstørrelse. Alternativt kan man undlade ærmerne, så resultatet bliver en rummelig onesize-kappe.

Garn og redskaber:
Hækles med akrylgarnet ’Special DK’ fra Stylecraft på nål 5. Du skal bruge et nøgle (100g) i hver af de tre farver, du vælger. Du får brug for hele nøglet i farve 2, så hvis du laver lange ender eller har anden grund til at formode, at du skal bruge ekstra garn, kan det være en fordel at købe to nøgler i farve 2. Modellen på billedet ovenfor er hæklet med følgende farver:

Farve 1: Grey (1099)
Farve 2: Graphite (1063)
Farve 3: Black (1002)

Hæklefasthed:
20 rækker med 20 fastmasker måler ca 10,5×9,5cm. Hvis din test bliver større, skal du gå ned i nålstørrelse. Bliver testen mindre, skal du gå op i størrelse.

Termer:
Luftmaske (lm)
Fastmaske (fm)
Stangmaske (stm)

Del 1: Trapetzerne
Start: Lav 13 lm + 1 løs lm
Række 1: 2 stm i 2. lm fra nålen, 1 stm i næste lm (11 gange), 2 stm i sidste lm, 1 løs lm, vend
Række 2: 2 stm i 1. stm, 1 stm i næste stm (3 gange), 1 lm, *spring 1 stm over og lav 1 stm i næste stm, 1 lm* (* – * gentages i alt 4 gange), 1 stm i 2. stm, 1 stm i næste stm (2 gange), 2 stm i sidste stm, 1 løs lm, vend
Række 3: 2 stm i 1. stm, 1 stm i næste stm (3 gange), 1 lm, *1 stm i næste lm, 1 lm* (* – * gentages i alt 5 gange), 1 stm i 2. stm, 1 stm i næste stm (3 gange), 2 stm i næste stm, 1 løs lm, vend
Række 4: 2 stm i 1. stm, 1 stm i næste stm (3 gange), 1 lm, *1 stm i næste lm, 1 lm* (* – * gentages i alt 6 gange), 1 stm i 2. stm, 1 stm i næste stm (3 gange), 2 stm i næste stm, 1 løs lm, vend
Række 5: 2 stm i 1. stm, 1 stm i næste stm (3 gange), 1 lm, *1 stm i næste lm, 1 lm* (* – * gentages i alt 7 gange), 1 stm i 2. stm, 1 stm i næste stm (3 gange), 2 stm i næste stm, 1 løs lm, vend
Række 6-29: Samme mønster som række 3-5 følges, dog med en ekstra repetition af * – * for hver række

DSC_0986.1

Del 2: Samlestriberne
Start: Lav 5 lm + 1 løs lm
Række 1: 1 stm i 2. lm fra nålen, 1 stm i næste lm (4 gange), 1 løs lm, vend
Række 2: 1 stm i hver stm, 1 løs lm, vend
Række 3-29: Gentag række 2

DSC_0985.1

Del 3: Samling og ærmer
Sy stykkerne sammen med farve 3 som vist nedenfor. Hæft alle ender. Ærmerne laves ved at sy bunden af 2. og 3. samlestribe fra fronten sammen. Den midterste trapez bliver således ryg, imens de to næstyderste bliver ærmer. Sammensyningen kan rykkes, hvis man foretrækker et andet fit, eller helt udelades, hvis man ønsker en kappe frem for en cardigan.

DSC_0984.1

Del 4: Krave og bindesnore
Startes med arbejdets yderside vendt mod kroppen.
Række 1: Lav en fm i hver lm i bunden af de sammensyede stykker  (i alt 95 fm), 1 lm, vend
Række 2-3: 1 fm i hver fm rækken ud (i alt 95 fm), 1 lm, vend
Række 4: 1 fm i hver fm rækken ud (i alt 95 fm), 55 lm, vend
Række 5: 1 fm i 6. lm fra nålen, 1 fm i næste lm (49 gange), 1 fm i hver fm rækken ud ( i alt 144 fm), 55 lm, vend
Række 6: 1 fm i 6. lm fra nålen, 1 fm i næste lm (49 gange)
Afslutning: Hæft enden i siden af række 4

Del 5: Kvaster
Find en bog eller et stykke pap, der har samme bredde som du ønsker at have som længde på kvasterne. Vikl garn rundt om bogen, indtil du har opnåede den ønskede tykkelse. Klip garnet op på den ene side af bogen, og sørg for at de løse snore ikke løsner sig fra hinanden, men forbliver pænt sammenholdt, så enderne flugter. Før snorene igennem løkken på den ene bindesnor, så enderne er lige lange på begge sider. Tag et stykke garn på ca 40 cm og vikl det om bundtet 5-10 gange ca 1 cm fra løkken. Før enderne ned igennem fæstningen, så de slutter sig til resten af garnet i kvasten, og klip til, så længden passer.

DSC_0978.1

Reklamer

1 reply »

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s