Den anden krave i serien er en kombination af krave og halskæde, deraf navnet, kravekæde. Ligesom den første krave (som kan ses her), er projektet egnet til let øvede hæklere. Fordi kraven ikke er så bred som den første, kan den let tilpasses både til små og store halsudskæringer uden at bule og drille. Jeg håber, at I vil få glæde af mønsteret – god fornøjelse! Hvis du lægger billeder på Instagram, må du meget gerne mærke dem med #garnituren og #kravekæde.
Garn og redskaber:
Garn: Merceriseret bomuld i vægtklassen DK. Du skal bruge ca 15g
Nål: 4mm
Bindesnor: 30cm silkebånd med en bredde på 4mm (kan også laves med en hæklet bindesnor, vejledning findes nedenfor).
Maskemarkører: Du skal bruge to markører til række 3
Termer:
Luftmaske (lm)
Fastmaske (fm)
Halv stangmaske (h.stm)
Stangmaske (stm)
Kædemaske (km)
Lm-ring / picot (en lukket ring af lm. Angives med et tal (fx 3 lm-ring), der viser hvor mange lm du skal lave, inden du lukker kæden med en km i 1. lm)
Sammen (sm)
Del 1: Kraven
Start: Lav 90 lm
Række 1: 1 h.stm i 2. lm fra nålen, 1 h.stm i hver lm rækken ud (i alt 89 h.stm). 3 lm, vend
Række 2: I denne række arbejdes der kun i forreste maskeled. 1 stm i 2. h.stm, 1 stm i næste h.stm, 1 lm, 2 stm sm i 2. h.stm, *1 lm, 1 stm i 2. h.stm, 1 stm i næste h.stm, 1 lm, 2 stm sm i 2. h.stm*, gentag * – * indtil der er 4 h.stm tilbage, 1 lm, 1 stm i hver af de sidste 3 h.stm i rækken. Bryd garnet og vend
Række 3: Lokalisér de midterste 30 masker, og marker dem med maskemarkører – rækken skal kun hækles i de 30 masker. Start i den yderste højre af de 30 masker: 1 lm, 1fm i den første maske, *3 lm, 1 fm i den næste stm 2 gange*, gentag * – * indtil der kun er 2 masker tilbage, 3 lm, 1 fm i den næste stm. Vend
Række 4: 1 km i kædens 1. lm, 1 lm, 1 fm i samme kæde, 5 lm, 1 fm i næste kæde, 5 lm, 1 fm i næste kæde, 5 lm, 1 fm i næste kæde, 15 lm, 1 fm i 3. kæde, 5 lm, 1 fm i næste kæde, 5 lm, 1 fm i næste kæde, 5 lm, 1 fm i næste kæde. Vend
Række 5: 1 km i hver af kædens 2 første lm, 1 lm, 1 fm i samme kæde, 4 lm, 1 fm i næste kæde, 4 lm, 1 fm i næste kæde, 4 lm, 1 fm i næste kæde, 3 lm-ring, 1 fm i samme kæde, 4 lm-ring, 1 fm i samme kæde, 5 lm-ring, 1 fm i samme kæde, 6 lm-ring, 1 fm i samme kæde, 5 lm-ring, 1 fm i samme kæde, 4 lm-ring, 1 fm i samme kæde, 3 lm-ring, 1 fm i samme kæde, 4 lm, 1 fm i næste kæde, 4 lm, 1 fm i næste kæde, 4 lm, 1 fm i næste kæde. Bryd garnet og hæft alle ender.
Del 2: Bindesnoren
Du skal bruge enten silkebånd eller en kæde af lm på ca 30cm. Snoren føres igennem det yderste maskemellemrum i hver ende af række 2.
Bemærk: Opskriften er udelukkende til privat brug. Du må ikke sælge hverken opskriften eller det færdige produkt.
Kategorier:Hækleopskrifter, Kraver