Femkantskappen

DSC_0980

Når man siger bryllupsferie, vil mange mennesker automatisk lade fantasien flyve til hvide sandstrande, solnedgange med rødvin, romantiske gåture i eksotisk natur og lange, hede kys ledsaget af en masse drømme om alle de vidunderlige ting, fremtiden skal bringe. Og sådan bevæger min tankestrøm sig egentlig også i ret vid udstrækning. Men når man er gravid og hæklofil, så kommer nålen og garnet altså også med i kufferten. Benene skal op med jævne mellemrum, og i stedet for et stort glas sangria var mine hænder på den netop overståede bryllupsrejse til Spanien i stedet fyldt med mit nyeste projekt.

DSC_0978

Kappen blev startet i de sene aftentimer, når vi havde fyldt os med tapas, og var vandret tilbage til det kølige hotelværelse. Jeg nåede ikke meget, men langt nok til at jeg havde en ret god idé om, hvordan resultatet skulle se ud, da vi kom hjem fra rejsen. Det tog derefter ikke mange dage at få hæklet og samlet kappen, der består af fem trapetzer i hhv lysegrå og mørkegrå. Formerne er forbundet med sorte striber og har afslutningsvis fået en sort kant i halsen og to bindesnore med kvaster til at holde den på plads.

DSC_0963

Når jeg kalder den en kappe, er det i virkeligheden ikke en helt sandfærdig præsentation – jeg har lavet to samlepunkter i bunden af de sorte striber, så den har fået ærmer. Men den er for kort til at jeg synes, den kan kaldes en rigtig cardigan. En Kappigan, måske?

DSC_0965

Uanset, hvilket navn man giver den, så er jeg ret glad for resultatet, og jeg går allerede og brygger på en tilpasset børneudgave, som jeg vil gå i gang med, når jeg har afsluttet mit næste projekt; at få lavet et mønster til min forrige kreation, brudesjalet.

DSC_0974

DSC_0970

DSC_0976

Reklamer

3 replies »

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s