Min barndomsveninde, som jeg har kendt siden første dag i børnehaveklassen, hvor vi ved et tilfælde endte med at sidde sammen og kigge betuttet og nysgerrigt ud over lokalet med vores første klassekammerater, har været så heldig (og dygtig) at lave to lækre kloner sammen med sin forlovede. Den yngste model, Emilie, er allerede to et halvt år, så da min veninde spurgte, om jeg ville hækle noget til hende, tænkte jeg, at det var da egentlig på tide.
Der var ikke så mange krav – det skulle bare helst være lilla. Jeg overvejede mulighederne og spurgte ind til præferencerne, og vi kom frem til at det skulle være noget i retning af den sorte cardigan, jeg lavede til mig selv tidligere på året. Vi fandt garnet, en blanding af uld og bomuld, på nettet, og Emilie blev målt på kryds og tværs, så størrelsen ikke kunne gå helt galt (syv-ni-tretten, hun har ikke prøvet den på endnu).
Og her er det så: Mit første bestillingsarbejde nogensinde, men forhåbentlig ikke det sidste. Mønsteret er hjemmelavet, men inspireret af førnævnte cardigan, der igen var inspireret af et mønster fra Etsy. Nu skal den bare pakkes godt ind og sendes til Danmark, hvor den forhåbentlig vil sprede glæde 🙂
Garnituren 
Ej hvor er den bare fin! ❤ tusind tak fordi du ville lave den, den glæder mig så meget til at se "live" ❤ Er sikker på Emilie os bliver glad ❤
LikeLike
Godt at du kan li’ den 🙂 Håber Emilie har arvet din smag 😉
LikeLike