Emilies cardigan

DSC_0954

Min barndomsveninde, som jeg har kendt siden første dag i børnehaveklassen, hvor vi ved et tilfælde endte med at sidde sammen og kigge betuttet og nysgerrigt ud over lokalet med vores første klassekammerater, har været så heldig (og dygtig) at lave to lækre kloner sammen med sin forlovede. Den yngste model, Emilie, er allerede to et halvt år, så da min veninde spurgte, om jeg ville hækle noget til hende, tænkte jeg, at det var da egentlig på tide.

DSC_0943

Der var ikke så mange krav – det skulle bare helst være lilla. Jeg overvejede mulighederne og spurgte ind til præferencerne, og vi kom frem til at det skulle være noget i retning af den sorte cardigan, jeg lavede til mig selv tidligere på året. Vi fandt garnet, en blanding af uld og bomuld, på nettet, og Emilie blev målt på kryds og tværs, så størrelsen ikke kunne gå helt galt (syv-ni-tretten, hun har ikke prøvet den på endnu).

DSC_0944

Og her er det så: Mit første bestillingsarbejde nogensinde, men forhåbentlig ikke det sidste. Mønsteret er hjemmelavet, men inspireret af førnævnte cardigan, der igen var inspireret af et mønster fra Etsy. Nu skal den bare pakkes godt ind og sendes til Danmark, hvor den forhåbentlig vil sprede glæde 🙂

DSC_0945 DSC_0946 DSC_0951

Reklamer

2 replies »

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s