Vintervarmere

dsc_0701

Jeg ved ikke med jer, men ligeså snart vi runder indgangen til vinter, får jeg lyst til at grave mig så dybt ned i min seng, at den smule dagslys, vi bliver begavet med, aldrig trænger ind i min hule. Jeg begraver mig ikke i dyner og tæpper for at gemme mig for verden, men jeg elsker følelsen af at være pakket helt ind, beskyttet mod kulden, der indhyller alting omkring mig. Det eneste, der skal være frit, er mine hænder, så jeg kan hækle ting, der kan holde mig varm, når jeg er tvunget til at bevæge mig ud fra mit dynepalads.

I efteråret var jeg usædvanligt hårdt ramt af snotsyge, og havde derfor rig undskyldning for at forholde mig ekstra roligt i nogle uger, hvilket banede vej for produktionen af mit helt eget minikatalog af huer og halstørklæder. Nogle af dem har jeg beholdt selv, mens andre er givet væk til veninder og familie.

1413983488585

1413983520763

Halstørklædet øverst er hæklet efter et hjemmelavet mønster (se mønsteret her), imens det lilla er lavet med hjælp fra en fantastisk video, som jeg faldt over. Det er nu afsat til en veninde, men jeg skal helt sikkert have lavet et til mig selv på et tidspunkt. Garnet er en blanding af uld, akryl og en smule viskose, og det er fantastisk blødt og lækkert.

1413988204289

1413988152933

Huerne herover er hæklet efter samme mønster, fundet på Etsy, men i forskelligt materiale – den lilla i en blanding af bomuld og akryl, den røde i ren akryl. Det har givet to ret forskellige resultater, og den lilla hue er væsentligt mere fast i det end den røde. Jeg ved ikke hvilken jeg foretrækker, da jeg synes at den lillas masker er flot definerede, imens jeg er vild med den rødes blødhed – den putter sig lidt bedre ind til hovedet.

1413988185772

20140927_160110

Huerne her er igen efter samme mønster som hinanden, også købt på Etsy. Jeg har selv beholdt den lilla, imens den anden er blevet foræret til min tjekkiske veninde på billedet.

20141005_100540

1413983435616

Det røde pandebånd er lavet efter et improviseret mønster med flet, og jeg bruger det flittigt – så flittigt, at jeg ikke tror det kommer til at holde mere end en enkelt sæson, inden det er blevet så slidt, at jeg må lave et nyt. Det grå halstørklæde var mit første hækleprojekt, og spiralmønsteret var perfekt til en nybegynder; hverken for kedeligt eller for avanceret. Jeg har siden gentaget det i et halstørklæde, som jeg gav min fireårige niece i julegave. Jeg har desværre ikke noget billede af det, men jeg hører rygter om, at det er faldet i god jord, og har fået tilnavnet ‘Ormen’.

Reklamer

2 replies »

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s